Dampede rødspætter med gulerødder i appelsin
2 personer
Ingredienser:
300 g gulerødder
saften af 1-2 friske appelsiner
125 g cherrytomater
1 håndfuld frisk basilikum
250 g rødspættefileter
Tilbehør: Kogt pasta
Sådan gør du:
- Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker.
- Kog gulerødderne i en gryde med appelsinsaften i 5 min.
- Tilsæt cherrytomater, skru ned for blusset og lad grøntsagerne simre endnu 2 min.
-
Tilsæt grofthakket basilikum og smag til med salt og peber.
-
Rul rødspættefileterne sammen.
-
Drys med salt og peber og læg rødspætterne i en gryde.
- Hæld 2 dl vand i gryden og lad fisken småkoge 10 min. under låg.
Servér rødspætterne med appelsingulerødderne og kogt pasta.
|